Engroserhvervene – den usynlige værdiskaber
Engrosbranchen har længe været en overset branche.
Det er hen ved 10 år siden, der senest er gjort et seriøst arbejde for at analysere denne heterogene og særlige branche.
Dette har Dansk Erhverv gjort noget ved, og har udarbejdet en
rapport som sætter Engrosbranchens økonomiske udvikling og fremtidsperspektiver
under lup.
Læs rapporten her >>
Kampagne for at få fat i Free-Riderne på WEEE området
Miljøstyrelsen gennemfører i de kommende uger en særlig tilsynsindsats over for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr for at sikre overholdelse af reglerne om producentansvar jævnfør Elskrotbekendtgørelsen.
Der fokuseres særligt på de ca. 5. 000 virksomheder, som muligvis er omfattet af producentansvaret, og som jævnfør en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen ikke er registreret i producentansvarsregistret.
Miljøstyrelsen har skrevet direkte til de 5.000 virksomheder og gjort dem opmærksomme på, at de mulighvis er omfattet af elskrotreglerne.
Miljøstyrelsens brev er bilagt en blanket til anmeldelse af virksomheden til WEEE-system. Blanketten indsendes uanset om man er omfattet eller ej.
De 5.000 virksomheder er fordelt på 2 forskellige lister - en liste over fremstillingsvirksomheder og en liste over importørvirksomheder.
Du kan se listerne her - (og eventuelt checke op på, om din virksomhed eventuelt skulle stå på en aflisterne.
Der er i tilknytning til tilsynsindsatsen udarbejdet 3 informationspjecer.
Pjece 1:
Kend reglerne om elskrot
Pjece 2:
Er min virksomhed omfattet af reglerne om elskrot?
Pjece 3:
Hvordan registrerer man sig?
Dansk Erhverv - Teknik er et branchefælleskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m.
Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv - Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen ca. 500 medlemmer.
Læs mere om Dansk Erhverv
Teknik her.