Forside  >  Teknik-nyt
Sidste nyt

Engroserhvervene – den usynlige værdiskaber
Engrosbranchen har længe været en overset branche.

Det er hen ved 10 år siden, der senest er gjort et seriøst arbejde for at analysere denne heterogene og særlige branche.

Dette har Dansk Erhverv gjort noget ved, og har udarbejdet en rapport som sætter Engrosbranchens økonomiske udvikling og fremtidsperspektiver under lup.

Læs rapporten her >>

Prisindeks
Nettoprisindeks: 125,3
Forbrugerprisindeks: 123,2
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning: 114,2
   
Tallene dækker september 2010.  
   

Info om prisindeks - klik her

 

Oversigt over prisindeksudviklingen - klik her

 
   
Teknik Nyheder
05.02.09

Batteribekendtgørelsen - update

 

Den nye batteribekendtgørelse med implementering af producentansvar er trådt i kraft - update på regler og forpligtigelser.

Producenter og importører skal affaldshåndtere brugte batterier 

Den nye batteribekendtgørelse er trådt i kraft 1. januar 2009. Den indfører producentansvar for brugte batterier. Fra 1. januar 2009 er det ikke længere kommunerne, der skal betale for affaldshåndteringen af brugte batterier. I stedet er det producenterne og importørerne, der fremover skal finansiere indsamling og miljømæssigt korrekt behandling af de brugte batterier. Producenter og importører af batterier er også de virksomheder, som importerer elektronikprodukter, hvor der er et indbygget batteri, og dermed bringer både produktet og batteriet på markedet i Danmark.

I første omgang skal virksomhederne indtil den 31. marts have registreret sig hos Dansk Producentansvarsregister – DPA-System – det nuværende WEEE-System, der administrerer en lignende ordning om producentansvar for elskrot.

Virksomhederne skal sammen med registreringen indberette mængden i kg af de batterier, de forventer at markedsføre i 2009, så DPA-System kan udregne de enkelte virksomheders markedsandele og tildele dem en tilsvarende affaldsmængde, som de skal håndtere.

De almindelige batterier, såsom rundceller, knapceller, genopladelige batterier, de såkaldte bærbare batterier, vil fortsat blive indsamlet af kommunerne. Så producenterne og importørerne skal ikke selv køre rundt i villakvartererne for at hente deres andel, men de skal betale kommunerne for den primære indsamling fra private husstande og offentlige batterikuber. Dertil vil der blive opkrævet en afgift på 2,70 kr. pr. kg markedsførte batterier.

Producenterne og importørerne skal herefter sørge for den videre affaldstransport fra de kommunale genbrugspladser til behandlingsanlæg og er ansvarlige for, at batterierne genanvendes i videst muligt omfang. Disse opgaver kan de dog overlade til en kollektiv ordning, som varetager de praktiske affaldsopgaver for producenter og importører, hvis de melder sig ind i en sådan ordning.

De nye batteriregler er en udmøntning af EU’s batteridirektiv, der blev vedtaget i 2006. 

Fakta om de nye batteriregler fra 1. januar 2009: 
1. januar trådte nye regler om producentansvar for udtjente batterier i kraft.  

Hvilke batterier og virksomheder er omfattet?
Der skelnes mellem tre typer af batterier:

  • bærbare batterier, der er forseglet og kan være håndholdt
  • industribatterier, der udelukkende er udviklet til industrielle eller erhvervsmæssige formål eller anvendes i elektriske køretøjer
  • bilbatterier

Fremover vil virksomheder, der producerer eller importerer batterier, være ansvarlige for affaldshåndteringen af de brugte batterier. 

Dette gælder også producenter og importører af elektronikprodukter, såsom computere og andet it-udstyr, der har et indbygget batteri. I så fald er disse virksomheder ansvarlig for affaldshåndtering af både batteriet og det elektroniske udstyr, det sidder i. I 2006 blev der nemlig allerede indført regler om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr. 

Hvad indebærer producentansvar for bærbare batterier?
Forpligtelsen for håndteringen af de bærbare batterier, som er dem man finder hos den almindelige bruger af elektronikprodukter, starter med tilbagetagning fra kommunernes opsamlingssteder, typisk genbrugspladser. Kommunerne står fortsat for den umiddelbare indsamling fra husstande og offentlige batterikuber, men producenter og importører skal betale kommunerne for denne ydelse. Beløbet er fastsat til 2,70 kr. per kg markedsførte bærbare batterier. Efter tilbagetagningen skal batterierne behandles miljømæssigt korrekt, dvs. genanvendes i videst muligt omfang. 

Registrerings- og indberetningspligter
Producenter og importører af batterier skal senest den 31. marts 2009 registrere sig hos Dansk Producentansvarssystem, det nuværende WEEE-System for elskrotordningen, der fremover også administrerer producentansvarsordningen for batterier. Virksomhederne skal til registret indberette de mængder af batterier, som hvert år bringes på markedet i Danmark. Når året er omme, skal de ligeledes indberette oplysninger om mængder af de tilbagetagne og affaldsbehandlede batterier. 

Informationspligter
Endvidere er batteriproducenter og -importører forpligtet til at informere brugerne af batterierne om batteriernes påvirkning af miljø og sundhed og om korrekt aflevering til affaldshåndtering, når batterierne er brugt op. For de bærbare batterier skal producenter og importører desuden finansiere og gennemføre offentlige informationskampagner. Der skal nemlig sikres en høj indsamlingsprocent af de brugte bærbare batterier (45 % indsamlingsmål i 2012). 

Kollektive ordninger
Batteriproducenter og importører kan melde sig ind i en kollektiv ordning (sammenslutning af producenter og importer ligesom på elskrotområdet). Den kollektive ordning kan overtage virksomhedernes forpligtelser til afhentning og affaldsbehandling af batterierne samt registrering og indberetninger og kan desuden også stå for gennemførelsen af informationskampagnerne. Fra nytår er tre kollektive ordninger – elretur (www.elretur.dk), ERP (www.nera.dk) og RENE (www.rene-europe.com) – klar til at indsamle batterierne for producenterne og importørerne. Ved deltagelse i en kollektiv ordning betaler producenter og importører typisk et miljøbidrag per kg markedsførte batterier. 

Links til mere information:
Se bekendtgørelsen her:

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/0384749F-23AA-4359-8D50-B8536F6AC438/0/Høringsudkastbatteribekendtgørelse081031.pdf

Baggrund om nye batteriregler: DAKOFA’s nyligt afholdte konference om producentansvar for batterier:

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_conferenceprogram&conf_id=89&Itemid=67

De nye batteriregler er en udmøntning af det EU-direktiv om batterier, der blev vedtaget i 2006. 

Sidst opdateret:12.10.10
Fakta-box

Dansk Erhverv - Teknik er et branchefælleskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m.

Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv - Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen ca. 500 medlemmer.

Læs mere om Dansk Erhverv  Teknik her.

Quickpoll

Finanskrisen

Forventer din virksomhed at reducere arbejdsstyrken i 2012 som følge af finanskrisen?


Ja

Nej

Ved ikke