Forside  >  Teknik-nyt
Sidste nyt

Engroserhvervene – den usynlige værdiskaber
Engrosbranchen har længe været en overset branche.

Det er hen ved 10 år siden, der senest er gjort et seriøst arbejde for at analysere denne heterogene og særlige branche.

Dette har Dansk Erhverv gjort noget ved, og har udarbejdet en rapport som sætter Engrosbranchens økonomiske udvikling og fremtidsperspektiver under lup.

Læs rapporten her >>

Prisindeks
Nettoprisindeks: 125,3
Forbrugerprisindeks: 123,2
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning: 114,2
   
Tallene dækker september 2010.  
   

Info om prisindeks - klik her

 

Oversigt over prisindeksudviklingen - klik her

 
   
Teknik Nyheder
15.02.08

Af: Camilla Bogetoft Jensen

Arbejdstilsynet kan ikke give påbud for arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har rettet op på, inden Tilsynet træffer den endelige afgørelse.

Det fremgår af en afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet.

I en konkret sag fik en virksomhed screenet sit arbejdsmiljø af Arbejdstilsynet. Besøget fortsatte direkte over i et tilpasset tilsyn, efter virksomheden havde givet sit samtykke dertil. Et tilpasset tilsyn sker, hvis screeningen har vist, at der er eller kan være væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet havde fortalt virksomheden, at man overvejede at give et eller flere påbud.

Cirka tre uger efter besøget modtog virksomheden et udkast til et påbud om at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Men virksomheden havde på daværende tidspunkt allerede rettet op på problemet og udarbejdet en APV i tiden mellem tilsynsbesøget og den fastsatte frist for at komme med bemærkninger til de faktiske forhold. Det fortalte virksomheden Arbejdstilsynet i høringsperioden.

Alligevel valgte Arbejdstilsynet at give virksomheden et påbud om at udarbejde en APV. Arbejdstilsynet tilkendegav samtidig, at virksomheden ikke behøvede at melde yderligere tilbage om, at APV’en var udarbejdet.  

Medhold hos Arbejdsmiljøklagenævnet
Virksomheden valgte at klage over afgørelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet, som gav dem medhold. Arbejdstilsynet havde ikke ret til at give påbudet. Det vil sige, at Arbejdstilsynet ikke må give påbud ud fra forholdene under besøget, hvis virksomheden har rettet op på forholdene, inden Arbejdstilsynet træffer sin afgørelse.

Sagen bekræfter, at formålet med arbejdsmiljølovgivningen ikke er at afgive så mange påbud som muligt, men derimod at sikre et godt arbejdsmiljø.

Dansk Erhverv mener
Dansk Erhverv opfordrer virksomheder til ikke at lade en screening gå direkte over i et tilpasset tilsyn. Virksomheden kan på den måde vinde tid til at rette op på de problemer, som Arbejdstilsynet har peget på ved screeningen, og dermed undgå at få påbud ved det tilpassede tilsyn. Samtidig anbefaler vi, at virksomheder ikke accepterer, at Arbejdstilsynet undlader at give dem 14 dage til at komme med bemærkninger til de faktiske forhold (høring), inden det endelige påbud afgives.

For yderligere oplysninger kontakt arbejdsmiljøkonsulent Camilla Bogetoft Jensen på telefon 3374 6000 eller på mail cbj@remove-this.danskerhverv.dk

Sidst opdateret:12.10.10
Fakta-box

Dansk Erhverv - Teknik er et branchefælleskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m.

Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv - Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen ca. 500 medlemmer.

Læs mere om Dansk Erhverv  Teknik her.

Quickpoll

Finanskrisen

Forventer din virksomhed at reducere arbejdsstyrken i 2012 som følge af finanskrisen?


Ja

Nej

Ved ikke